Avocado smoothie

Tid: 10 minutter

Antal: 1

Vi anbefaler at nyde smoothien om morgenen eller ved middagstid, for bedst at kunne udnytte energien. 

Grøn te er rig på antioxidanter samt en række forskellige vitaminer (herunder; E og C-vitaminer) samtidig med, at den har en fedtforbrændende effekt på kroppen. Grøn te er dermed en god tilførsel til kosten, hvis man ønsker at tabe sig og/eller at holde sig sund. 

Avocadoen indeholder en masse kalium, der opbygger proteiner i kroppen. Mineralet, kalium, er også med til at regulere blodtrykket samt væskebalancen.  Derudover medvirker avocadoen til at sænke dit kolesteroltal, og er dermed et godt supplement under et vægttab.

Ved en kombination af egenskaberne ved den grønne te og avocadoens kvaliteter, får man ved denne smoothie; en gennemført sundhedsbombe.

Det skal du bruge:

  • En blender (eller andet der kan mikse ingredienserne)
  • En halv avocado
  • En halv kop grøn te
  • (evt. tilføj lidt frisk citronsaft efter smag)

Sådan gør du:

  1. Start med at lave en kop grøn te – gerne ren grøn te eller grøn te med frugt, og lad den trække godt med smag og farve.

  1. Tilføj halvdelen af teen samt en halv avocado (evt. også noget citronsaft) til din blender, og blend i ca. 30 sekunder.

  1. Hæld din smoothie ned i et glas, og evt. pynt med en skive citron og et mynteblad. 

Scroll to Top